LINDA RAMSING

CERTIFICERET Parterapeut

Parterapeut * Sexolog * Psykoterapeut

Linda Ramsings blog

Blog

Introvert eller ekstrovert

Posted on December 19, 2014 at 5:32 AM Comments comments (98)
Er jeg introvert eller ekstrovert??

Måske er det betegnelser, du er begyndt at støde på i det danske samfund?

Det er betegnelser som altid har været der, men først på det sidste er introverte mennesker, begyndt at sige fra og komme frem i debatter og med udtalelser, omkring det at være introvert. For vi kan hurtigt blive enige om, at vi lever i en ekstrovert verden, hvor det kan være svært at "passe ind" som introvert.

Jeg vil også tillade mig, at dele min mening omkring at, introvert ikke er det samme som indadvendt, og slet ikke har noget at gøre med at være asocial. Det handler om at ca. 40 procent af befolkningen er introverte, men hurtigt bliver sat i bås som værende indadvendte, social angste, asociale, usociale og ligefrem fobiske - og alt det har ingen sammenligning og INTET på sig! 

At være introvert, betyder i al sin enkelthed: At introverte mennesker får energi/lader op, ved at være alene i sit eget selskab. Hvorimod ekstroverte mennesker får energi/lader op, ved at være sammen med andre mennesker.

Eks. holdt jeg selv en stor havefest for nogle år siden, i et sommerhus ved vandet. Flere af gæsterne fortrak stille og roligt under festen, og valgte at gå ture i nærområdet, alene og nyde naturen og omgivelserne. Jeg kan huske at nogen bemærkede det, og spurgte om gæsterne synes vi andre var kedelige? Hvilket de andre gæster bestemt ikke var, de gav den gas og havde en fest og blev hængende omkring bordene til kl. 9.00 næste morgen, uden at sove eller trække sig. Men disse mennesker var introverte, og har haft brug for dette break, for at finde roen og sig selv igen, altså ny energi ind i kroppen, så de evt. kunne vende tilbage til festen og holde lidt ud igen.

Det er der intet galt i,men blot en anden måde at agere i verden på. Det skal vi ekstroverte ikke tage personligt, men registrere og acceptere, fordi det er helt okay og ligeså okay som at være ekstrovert.

Jeg møder også rigtig mange par i min klinik, hvor parforholdet lider under dette. Når den ene part er introvert og den anden er ekstrovert. Der vil før eller siden kunne komme gnidninger, fordi den ene holder mere af hjemlig hygge, nyde sit eget selskab og ikke nødvendigvis, have brug for de store mængder af mennesker. Den ekstroverte kan til gengæld mærke en rastløshed, hvis der ikke er aftaler med andre mennesker, i en enten kortere eller længere periode.

Disse par (og lad mig lige slå fast, at rigtig mange parforhold har en af hver) kan have store skænderier omkring "hvem der har mest ret" i forholdet, og hvilken fremgangsmåde der er mest rigtig, og endnu værre når de rammer hinanden med, at være forkert i forhold til den anden.

Der gælder det selvfølgelig om at være tro mod sig selv. At forklare hvordan det er at være lige præcis mig, fordi det er helt okay at være præcis den man er. 

Herefter skal du kigge indad og mærke, hvad der er mest rigtigt for dig. Hvis du har brug for tid med dig selv, for at lade op og være glad indeni, så sørg for at skrive de tider ind i kalenderen. Hvis din partner derimod har brug for mere tid med venner/interesser, så er det også okay - prøv ikke at sidde lårene af en ekstrovert, ved at holde vedkommende hjemme i hulen, uden at se mennesker. For der skal være plads til den enkelte. 

Til gengæld får du en glad partner, hvis der bliver taget hensyn til individualiteter, og på den måde bliver alle mere glade og tilfredse i parforholdet.

Introverte har også meget svært ved smalltalk. Dvs små hurtige overfladiske samtaler, hvor der kun snakkes om vejr og vind. Det er svært for en introvert at sætte den slags samtaler igang, da de ikke ser den store mening med med dem. De er derimod eminente til at føre dybere samtaler i små hold/grupper, så ofte vil du kunne have en fantastisk dialog med introverte, da jeg oplever de er meget dybe mennesker. 

Så det med at have få nære venner eller nærmere blot en enkelt, kan også for nogle introverte være af stor betydning, uden at de ønsker at blive beskyldt for, at holde sig udenfor fællesskabet. 

I skrivende stund tænker jeg, at de 40 procent af introverte, måske endda er i underkanten. I egen familie tæller vi 5 personer. Vi voksne er én af hver, og blandt vores 3 voksne børn, er 2 introverte og 1 ekstrovert. Så ved bevidstheden omkring mere fokus på dette emne, viser det sig nok nærmere at vi er halvt af hver, og måske hælder de introverte i overtal, der er bare stadig mange, som ikke ved hvorfor de agerer og har det, som de har det. Og derfor forsøger at tilpasse sig den ekstrovertes verden.

Til dig fantastiske introvert, spring ud og fold dine vinger ud - nyd livet og dine private stunder. Jeg elsker dig og alle dine hemmeligheder.. Og du er præcis som du skal være <3

Har du brug for en alieret, få gode råd til at være introvert og begå dig, så er du velkommen til at bestille en aftale hos mig, hvor du kan fortælle om det at være dig :-)


Varme tanker og kram
Linda

Skyggesider og projektioner

Posted on November 18, 2013 at 2:19 PM Comments comments (0)
Skyggesider er det du irriteres af ved andre, men som betyder du selv indeholder det.

Sagt på en anden måde. Kender du ikke dét at du bliver trigget af en bestemt adfærd ved andre, eller ligefrem tager afstand til bestemte personer?

Det kan siges meget enkelt ved, at det der bringer dig op i det røde felt hos andre, er noget du selv indeholder, men som du enten repræsenterer for lidt eller for meget af.

Lad os tage et eksempel:
Hvis du bliver max trigget af Amalie fra Paradise, fordi du betegner hende som uintelligent, kommer nemt til sine penge, er for pinlig i sin udfoldelse osv osv. Så handler det i virkeligheden om, at du selv er for meget Amailie eller for lidt Amalie. Sagt på en anden måde, kan det være du skal kigge på dig selv, og gøre op med dig selv, om du ikke accepterer dig selv for at være menneskelig, et menneske der kan begå fejl, være lidt uintelligent i nogle situationer og i andre ikke turde være plat fordi du så tror andre ser ned på dig.

Altså kan du spejle dig i de mennesker, som generer dig allermest i sin gøren og laden, for i spejlingen kan du finde svarene på, hvad du skal tillade dig selv at være mere eller mindre af.

Så i tilfældet med Amalie, betyder det at du skal lære at vise din "dumme" side, og opdage at det er okay ikke altid at være "perfekt". Det kan gøre din verden meget større, når du får den øjenåbner til forandring.

Det du giver er der du får, så når du begynder at ændre din adfærd, vil omgivelserne og dine relationer også ændre sig. Fordi du simpelthen ser gamle mønstre med nye og friske øjne.

Ofte vil det ske, at jo længere tid du ikke accepterer folk omkring dig, så vil du bruge en masse negativ energi på, at forsøge at belære og ændre ved disse personer der trigger dig, og på den måde projekterer du din egen irritation over på andre, og det kan ende med vrede og uvenskaber.

Ja selv i parforholdet trigges disse sider allermest hos os selv. Hvilket kan få de værste skænderier frem og ende med at gode forhold bryder op og ender med skilsmisse.

Så lav en spejling i dine relationer, og tænk over hvilke sider der trigger dig allermest.

Face your fear og gør op med dine skyggesider.

Ved at ændre dine gamle mønstre, kan du få omgivelserne til at forandres. Start med dig selv idag og få et bedre parforhold. <3

Kys og kram fra
Linda

Accept og tilgivelse

Posted on August 11, 2013 at 2:15 PM Comments comments (215)
Vi møder allesammen følelsen, før eller siden i livet.Vrede, irritation, frustration, svigt og had er alle følelser der opstår, hvis en nær relation svigter og sårer dig, det kan være et familiemedlem, en kæreste, kollega eller bedste ven. Så kan din sorg blive til had hvis du ikke får tilgivet.En episode eller hændelse kan gå over din grænse, så du bliver såret og trækker dig med en af ovenstående følelser.

Det kan være et skænderi med en bror/søster, kæreste, bedste ven eller en forælder der udvikler sig så voldsomt, at I går hver til sit og ikke ses mere.Det er super vigtigt at få tilgivet. For fortsætter du uden at tilgive, vil vreden og smerte vokse så massivt indeni dig, at du kan ende med at få både fysiske og psykiske reaktioner. Det er lidt ligesom at drikke gift, og håbe en anden dør af det.Først skal du lære at tilgive dig selv, tilgive dig selv for at have den følelse af had, vrede, bitterhed.

Tilgiv dig selv for at være et menneske der har følelser, og som reagerer. Og husk at det ikke betyder du skal acceptere selve hændelsen.Lad os tage et eksempel: du arbejder sammen med din bror, og du står foran en forfremmelse der vil give dig lønforhøjelse. Din bror går bag din ryg og fortæller chefen, at du planlægger at søge over hos konkurrenten, og at firmaet ikke kan regne med din indsats meget længere. 

Du får ikke din forfremmelse for den bliver tildelt din bror. Din bror hoverer over hændelsen en aften hvor familien er samlet.Du vælger nu at du ikke længere vil have kontakt med din bror mere, og hadet til ham vokser og du gør alt for at tale ned om ham til alle. Indeni er du ved at eksplodere og dit selvværd daler og du føler dig værdiløs. Som månederne går sætter alle frustrationerne sig til smerter i ryggen, hovedpine og søvnløshed.

Nu er det så du tænker, jeg vil ALDRIG tilgive ham det her. Men hvem vil det i virkeligheden ramme? Kun dig selv og dit liv og dine omgivelser. Hos din bror er en fest, for han mærker ikke din vrede og dit had.Så starten på tilgivelsen er, at du tilgiver dig selv for at hade og være vred. Tænk det, skriv det ned og sig det højt… Jeg tilgiver mig selv for at…. På den måde kan du ved gentagelse igennem tid, sætte dig selv fri. 

Før du har sat dig selv fri og tilgivet, kan du ikke arbejde med tilgivelsen af personen/hændelsen. En rigtig god idé kan være, at fortælle episode/hændelse til en du er tryg ved, en der vil være ærlig overfor dig. Fortæl åbent og ærligt om hadet, smerten, frustrationen, gerne med både ord og i billeder.Husk igen at det ikke betyder du accepterer det din bror gjorde imod dig, selve handlingen kan stadig være uacceptabel.

Rent praktisk betyder det, at du skal give dig selv positive tanker og masser af kærlighed. Skriv alle dine tanker og følelser ned – læs dem højt og del dem med en du kan stole på eller din terapeut. Når du er klar til at give helt slip, kan du smide brevet i havegrillen og brænde det, eller smide det i vandet og lade det flyde væk, så du ligesom laver en fysisk handling der indikerer at du er klar til at give slip, og på den måde komme videre med dit liv. 

Du vil få det meget bedre med dig selv, når du giver slip på de negative frustrationer, men giv dig den tid det tager for lige præcis dig.Når du kan mærke at tilgivelsen til dig selv virker, kan du begynde at arbejde med tilgivelsen af personen. Begynd med tanken at vedkommende, der har bragt dig smerten og hadet, ikke har handlet bevidst for at gøre dig ondt, men fordi vedkommende så det som eneste mulighed/løsning i øjeblikket. 

Og at en person kan handle sådan, kan have sine egne grunde og årsager, som du ikke kan eller skal arbejde med, du kan blot håbe at vedkommende selv vil arbejde med sig selv fremadrettet.Du kan kun tage ansvar for dig selv, og ved bevidsthed beslutte om du fortsat vil lide, eller sætte dig selv fri og give dig den kærlighed du fortjener. Sålænge du befinder dig i hadet til andre, kan du ikke inderligt elske dig selv eller tage imod kærlighed fra andre. Så der er faktisk kun gode grunde til, at komme igang med tilgivelsen.

Hvem skal du tilgive.. ?

Hvis dit liv var indholdet på en flaske, hvad ville der så stå på etiketten?

Posted on March 18, 2012 at 3:34 PM Comments comments (1)
Efter igår at have taget hul på, min debut med KvindeForums grupper. Og mødet med dejlige kvinder mellem 45 og 50, er jeg endnu mere sikker på, at vi fortsat i vores voksenliv, har den samme etiket "klistret" på os, som vores forældre i sin tid mærkede os med.
 
Og lad os for en sikkerheds skyld, lige slå fast med syv tommer søm, at vores forældre ikke har givet os denne etiket, for at besværliggøre vores voksenliv og parforhold!!!
 
Vi er alle et produkt af vores forældre, derfor bliver vores parforhold en kopi af vores forældres, og uanset om vi ønsker det eller ej, så bringer vi det vi kender "det trygge" med os, ud i vores voksne liv og ind i vores parforhold. Men i vores parforhold, erdet ikke blot et produkt af vores eget barndomshjem, vi skal have til at passe ind, men nu med vores partners barndommshjem med i rygsækken. Jeg håber det indtil videre giver mening..
 
Har du et mønster du undre dig over, at du bliver ved med at gentage i dit voksne liv? Om du er i et langvarigt forhold, eller du har haft mange korte eller lange forhold, er der så ting du bliver ved at gentage, også selvom du egentlig ville ønske du ikke gjorde?
 
Det kunne eks. være: Din jalousi bliver ved at skræmme dine partnere væk? Eller at du uanset hvor meget du elsker din partner, bliver ved at være utro? Eller at du kæmper en kamp, for at binde din partner, ved at arrangere rejser, holde fester i er fælles værtspar for, købe fælles ting der forpligter (Bolig, bil, dyr etc.) Eller at du måske bliver ved, at lade partnere overskride dine grænser, fordi du aldrig har lært at sige fra.
 
Lad mig give et eksempel:
 
Hvis du som barn fik etiketten som det "privilligerede" barn, fordi dine forældre på en eller anden måde fremstod som bedre stillede, end naboerne, så kan det være, at ingen har set dig som en person, der kan mangle noget. Heller ikke hvis du mangler støtte, trøst, penge, opmuntring, hjælp etc.
Du giver den stadig som den, der er privilligeret, så "hvor kan jeg sagtens" holdningen forhindrer dig i at mærke og se og vise dig som den, du også er, nemlig som en person, der af og til er i bekneb.
 
Det er derfor godt at vide, eller i hvert fald tænke over at finde ud, hvilken etiket du har fået på dig. Først når du kender den, og ved hvorfor du reagerer på bestemte måder, i bestemte situationer, kan du bevidst arbejde med dig selv, og tillade at mennesker omkring dig, også lærer kender de andre sider du har. Og dermed også den modsatte, af den etiket du har båret rundt på siden barn.
 
Den dag du er bevidst omkring din etiket, kan du nemmere forstå hvorfor du agerer som du gør, når der opstår kriser i dit parforhold, mellem kolleger og venner, eller i familien. Og så kan du acceptere at det er en del af dig, men også på den måde ved bevidsthed ændre det i nogle situationer, hvor det ikke længere er hensigtsmæssigt for dig.