Pornoen er tusse gammel og den er kommet for at blive.

Der har i alle dage været pornografiske billeder, tekst og billedhuggede statuer. Og da pornoen blev frigivet i 1970'erne, har det da også kun taget fart siden.

Personligt husker jeg weekend sex og ugens rapport, som var det mest seksuelle billed materiale, der kunne indhentes for almindelige mennesker dengang. Og det var stort tabu og tys tys, når lillebror "lånte" farmans weekendsex, som igen var arvet fra en før ham og så fremdeles.

De sidste dage har der været meget skriv omkring pornoens betydning, for mænds afhængighed af porno og dermed nedsat sexlyst. Er det så stort et problem, som vi har kunnet læse på eb.dk?

Jeg har sammen med mine kolleger i dansk sexologforening, været med til at svare på mænds vaner i forbindelse med porno.

Ud fra egen erfaring i mit virke som sexolog, har jeg den sidste tid mødt flere og flere yngre mænd, der har svært ved at mærke sig selv, og om de evt. er afhængige af porno på nettet. De har mindre lyst til sex og lider af præstationsangst, når de skal være sammen med en kvinde de holder af.

Så jeg møder altså mange, som ikke ved hvordan de skal forholde sig til deres seksualitet. De fleste har fået et billede af, at kvinder kommer i en skrigende orgasme, efter få minutters penetrering af en pik, som trænger hårdt op uden nogen form for opvarmning. For det har de jo set gentagne gange på pornofilm, og mange piger har desværre medvirket til dette forskruede billede.

Når eller hvis fyren så møder en pige, der kan mærke sig selv og sin krop, og dermed ikke går på kompromis med lyst, nydelse og seksualitet. Så forstår fyrene ikke hvorfor denne pige ikke skriger en orgasme ud, efter få minutters penetrering.

Og så opstår præstationsangsten, fordi fyrerne så føler sig dårlige og ikke i stand til at give deres pige en orgasme. Og pigerne ender med at miste lysten til sex, når først de indgår i det faste parforhold. Så er det pludselig svært at fortælle, at de faktisk ikke har fået de helkrops orgasmer, som de tidligt i forholdet gav udtryk for. Og så er det nemmere at finde på undskyldninger for ikke at have sex, end at skulle fortælle de ikke har fået det vilde ud af sex.

En rigtig ond spiral at havne i - og medierne gør det ikke bedre. Med alle de reality programmer vi dagligt følger på alle programmer, om krav, kritik og uopnåelige idealer, bliver det rigtig svært at være en autentisk person, der er tro mod sig selv og egen seksualitet.

Og hvordan ved Du så om du er afhængig af porno? Spm med alle andre former for misbrug og afhængighed, er forskellen på den egentlige afhængighed, at hvis det kan få alvorlige konsekvenser for dig, og du alligvel gør det, så kan der højest sandsynligt tales om afhængighed. 

Du kan med små forandringer og en samtale med en sexolog, blive bevidst om din adfærd og dermed forandre mønsteret.

Mindfulness, sansetræning og bevidst nærvær kan afhjælpe afhængigheden.

Indtil videre har min formiddag/eftermiddag gået med at se reality programmer, hvilket ellers ikke har min store interesse. Men idag var de ret terapeutiske, og der var lidt ekspertise indover, og ikke bare SE MIG agtigt.

Det startede med en ung kvinde, der led af forkert syn på sig selv, og deraf manglende selvværd og selvtillid. Hun havde brugt oceaner af penge på skønhedsoperationer og udseende, og var stadig sygeligt utilfreds.

Senere handlede det om en masse overvægtige mennesker, der lægger låg på følelserne ved at bedøve dem med mad, som naturligvis resulterer i overvægt. Det har virkelig givet stof til eftertanke, for det nytter jo ikke noget at være på alle mulige og umulige diæter, hvis psyken ikke følger med. 

Og det blev jo tydeligt at det også først virkede, da der kom terapi indover i forhold til både skønheds idealerne og vægttabene. Det handler jo alt sammen om gamle overbevisninger. Og sålænge de ikke ændres, ved at arbejde intensivt med sig selv, så kan alt motion og diæt jo kun afhjælpe og virke midlertidigt.

Den bedste tid du kan bruge på dig selv, er at komme ned i de underliggende lag, og finde frem til sagens kerne. Hvad er det for følelser der bedøves med mad?

Idag vågnede jeg og følte for, at skrive nogle ord og tanker ned, omkring alle de ødelæggende eftervirkninger der er, ved følgerne af et alkohol misbrug.

Det kunne ligeså godt være et hvilket som helst andet misbrug, for det samme gør sig gældende, et misbrug ødelægger og påvirker dig selv og dine pårørende/omgivelser.

Der er skrevet mange bøger om emnet,  og jeg kunne sikkert også fylde en bog eller 2, derfor bliver mine tanker nedfældet frit fra leveren (Husk i øvrigt du kun har én lever, og den tager stor skade af et alkohol misbrug) Derfor håber jeg, I kan finde hoved og hale i mine tanker.. ;)

For at gøre en lang historie kort, kommer jeg selv fra en misbrugs familie, hvor min far var alkoholiker. Familiemedlemmer er egentlig døde som fluer omkring mig, af virkningerne af alkohollen igennem årenes løb.

Så hvad alkohollen gør ved misbrugeren selv, ved vi nok godt allesammen!!! Jeg er som terapeut og nørd indenfor personlig udvikling, langt mere interesseret i, hvor meget misbruget ødelægger for misbrugerens familie og pårørende. At være barn af en alkoholiker, sætter mange ar på sjælen, som påvirker videre ud i generationerne, hvis ikke vi er virkelig bevidste om at stoppe "arven".

Vi kender alle mindst én, der kommer fra sådan en dysfunktionel familie. Og ikke sjældent ses det, at børn af alkoholikere selv udvikler alkoholisme (Som jo er en sygdom) Altså kræver den behandling, hvis alkoholikeren selv ønsker at blive rask (Ædru alkoholiker).

Her kan vi fristes til at sige, hvordan kan børn af alkoholikere, dog være så dumme - selv at begynde at drikke, når de ved hvor meget ondt det fører med sig.? Igen handler det om tilknytnings teorier og arv. Det de er vokset op med hjemmefra, er jo det de forbinder med tryghed, da de ikke har kendt til andet. Og hvis vi ikke lære trygheden fra vores forældre, ja hvor skulle den så komme fra. 

Og her møder vi ofte det største problem. For børn af alkoholikere går meget langt, og undskylder gerne igen og igen for alkoholikeren, og ikke mindst tror de igen og igen på, når de siger at nu stopper de. Jeg har også oplevet rigtig mange mislykkede forsøg, hvor alkoholikeren tager på en eller anden form for afvænnings ophold. Og når de så har klaret et par måneder eller et halvt år, mener de at "det der enkelte glas vin" i ny og næ ikke skader..... WRONG... Èn gang alkoholiker - Altid alkoholiker. Der er kun ÈN udvej og det er total afholdenhed FOR ALTID. 

Jeg kan ofte undre mig over, om alkoholikeren selv tænker over, alle de konsekvenser det får for deres børn? Hvor meget det ødelægger for deres fremtid???

At barnet fra den dysfunktionelle familie, ofte indgår i forhold der er usunde for dem, og selv kan ende som misbruger. Kan der være nogen forældre der ønsker det for deres børn?

Jeg vil her også sige en Tuborg light eller anden alkohol fri vin etc. er et dårligt alternativ. Det er blot en falsk form for udsættelse, hvor alkoholikeren tvinger sig til ikke at drikke, men stadig "snuser" lidt til stoffet. Den går bare ikke makker, det er STOP for altid. Der skal ikke indtages drikke, der stadig minder lidt om det.

Når de så godt ved, hvor ondt det gør på dem de holder af, og ikke mindst besværliggør hele livet for sig selv. (Jeg tror jo ikke på den lykkelige alkoholiker findes) Tja hvorfor gør de det så???????

Jeg er jo ret overbevist om, at det starter med et "barn" som der ikke bliver lyttet nok til. Et barn der har haft en fraværende forælder. Og det  behøver ikke at have været fysisk, men også mentalt fravær påvirker barnet.

Når det barn bliver voksen, er der ikke noget de ønsker mere, end at blive elsket og lyttet til, at en kommende partner tager sig godt af dem. Og pga. et ofte nedbrudt selvværd igennem barndom/ungdom, tror de ikke nok på sig selv, til at få fortalt deres historie og lidelse. 

Det giver udslag i, at de selv drikker for at få luft. Når de er berusede kan de bedre tale. Men som bekendt kommer ordene fra fulde mennesker, oftest ikke ud som de var ønsket. Så bruger de kommende dage og uger med skyld og skam, hvor de søger tilgivelse og accept. Og så er de inde i en ond cirkel.

Et opråb til alle jer: STOP drikkeriet og få det værdige liv I fortjener, og ikke mindst jeres børn. Det er simpelthen ikke det værd.!!

Dette var lige hvad jeg havde på hjertet nu, men jeg vil helt sikkert komme med en opfølgning på dette meget brede emne.

Lev vel Danmark

I kærlighed

Linda