Efter igår at have taget hul på, min debut med KvindeForums grupper. Og mødet med dejlige kvinder mellem 45 og 50, er jeg endnu mere sikker på, at vi fortsat i vores voksenliv, har den samme etiket "klistret" på os, som vores forældre i sin tid mærkede os med.

 

Og lad os for en sikkerheds skyld, lige slå fast med syv tommer søm, at vores forældre ikke har givet os denne etiket, for at besværliggøre vores voksenliv og parforhold!!!

 

Vi er alle et produkt af vores forældre, derfor bliver vores parforhold en kopi af vores forældres, og uanset om vi ønsker det eller ej, så bringer vi det vi kender "det trygge" med os, ud i vores voksne liv og ind i vores parforhold. Men i vores parforhold, erdet ikke blot et produkt af vores eget barndomshjem, vi skal have til at passe ind, men nu med vores partners barndommshjem med i rygsækken. Jeg håber det indtil videre giver mening..

 

Har du et mønster du undre dig over, at du bliver ved med at gentage i dit voksne liv? Om du er i et langvarigt forhold, eller du har haft mange korte eller lange forhold, er der så ting du bliver ved at gentage, også selvom du egentlig ville ønske du ikke gjorde?

 

Det kunne eks. være: Din jalousi bliver ved at skræmme dine partnere væk? Eller at du uanset hvor meget du elsker din partner, bliver ved at være utro? Eller at du kæmper en kamp, for at binde din partner, ved at arrangere rejser, holde fester i er fælles værtspar for, købe fælles ting der forpligter (Bolig, bil, dyr etc.) Eller at du måske bliver ved, at lade partnere overskride dine grænser, fordi du aldrig har lært at sige fra.

 

Lad mig give et eksempel:

 

Hvis du som barn fik etiketten som det "privilligerede" barn, fordi dine forældre på en eller anden måde fremstod som bedre stillede, end naboerne, så kan det være, at ingen har set dig som en person, der kan mangle noget. Heller ikke hvis du mangler støtte, trøst, penge, opmuntring, hjælp etc.

Du giver den stadig som den, der er privilligeret, så "hvor kan jeg sagtens" holdningen forhindrer dig i at mærke og se og vise dig som den, du også er, nemlig som en person, der af og til er i bekneb.

 

Det er derfor godt at vide, eller i hvert fald tænke over at finde ud, hvilken etiket du har fået på dig. Først når du kender den, og ved hvorfor du reagerer på bestemte måder, i bestemte situationer, kan du bevidst arbejde med dig selv, og tillade at mennesker omkring dig, også lærer kender de andre sider du har. Og dermed også den modsatte, af den etiket du har båret rundt på siden barn.

 

Den dag du er bevidst omkring din etiket, kan du nemmere forstå hvorfor du agerer som du gør, når der opstår kriser i dit parforhold, mellem kolleger og venner, eller i familien. Og så kan du acceptere at det er en del af dig, men også på den måde ved bevidsthed ændre det i nogle situationer, hvor det ikke længere er hensigtsmæssigt for dig.