LINDA RAMSING

CERTIFICERET Parterapeut

Parterapeut * Sexolog * Psykoterapeut

Linda Ramsings blog

Blog

Få det store kørekort til parforholdet

Posted on November 5, 2013 at 10:56 AM
Som noget helt nyt, har jeg lavet et koncept der hedder "kørekort til parforholdet"

Af den simple grund, fordi mænd desværre er lidt forskrækket over det der med "parterapi". Mænd er jo fra naturens side udstyret med deres maskuline jæger og beskytter instinkt. Det betyder de af helt naturlige og genetiske årsager, kan have svært ved at bede om hjælp. 

Det bliver da heldigvis mere og mere in, at gå i parterapi også inden forholdet vakler alt for meget. Og en skønne dag, vil det forhåbentlig blive som i USA, hvor alle store og små går i terapi, som det mest naturlige i hele verden. Alle over there har deres egen terapeut.

Terapi behøver ikke være psyko baseret, men kan være en helt almindelig samtale, mellem 2 mennesker hvor den ene ikke tager parti, men kan spore personen på vej mod sine egne svar. For dem har vi alle, ofte kan vi bare have svært ved, at se skoven for bar træer.

Tilbage til det med mit koncept. Mænd er fra naturens side meget strukturerede og målbevidste, og det betyder de gerne vil kunne "styre" en samtale, derhen hvor de kan se de får valuta for pengene. Derfor kan et målrettet forløb, hvor de fra start til slut ved hvad de skal igennem, være en rigtig god løsning for mange kvinder, der gerne vil i parterapi - for nu kan manden rent faktisk lokkes med. Velvidende at han ikke skal igennem vridemaskinen og lægge sin barndom, opvækst, tidligere forhold m.v. på hylden.

Iøvrigt kan jeg jo undre mig over, at det eneste der ikke kræver kørekort eller anden form for certifikat eller uddannelse, er et parforhold. Og det er faktisk det aller sværeste at få til at fungere, fordi vi bliver ramt på alle vores holdninger og idéer, når vi indgår så tæt en relation, som det er at leve sammen med et andet menneske.

Måske er det lige præcis den gave du skal give din elskede i julegave ;-)

Jeg glæder mig til at møde jer 

Kærlige hilsner fra
Linda Ramsing

Categories: Nyheder i biksen