LINDA RAMSING

CERTIFICERET Parterapeut

Parterapeut * Sexolog * Psykoterapeut

Linda Ramsings blog

Blog

Victoria Milan

Posted on November 12, 2013 at 4:42 PM
Jeg er lige blevet interviewet af et par søde piger, fra en folkeskole. De havde fået til opgave at lave en artikel om utroskab og dating sitet Victoria Milan, som bekendt opfordrer folk i forhold til at have en affære, hvis forholdet er blevet lidt for trivielt.

Alle har nok deres personlige mening om sitet, og det samme havde jeg naturligvis.

Jeg mener jo ikke selve sitet er skyld i, at folk er utro og får en affære bag partnerens ryg. Der skal jo 2 til en tango, og der vil forhåbentlig ligge mere bag, end at en spændende reklame kan lokke folk til dette.

Der kan være mange grunde til at fok er utro. Det er ofte manglende opmærksomhed og anerkendelse fra partneren, der får den ene til at trække sig og være modtagelig for den andet sted. På den måde vil Victoria Milan tiltrække folk, der i forvejen er ulykkelige i forhold, men som af den ene eller anden årsag, har valgt at blive i forholdet uden at kæmpe for at det bliver bedre.

Endnu en god grund til parterapi, hvis du mærker at din interesse begynder at strejfe om andre end din partner, så tag ansvaret for dig selv, og gør noget ved problemerne inden det er for sent. Du sårer din partner og har selv svært ved at tilgive dig selv, når først skaden er sket.

Så kom ind i kampen, sålænge der er liv er der håb for forholdet <3

Categories: Mine tanker (dagbog)